Privatlivspolitik

Denne politik handler om Danske Regioners behandling af personoplysninger. Du kan blandt andet læse om, hvilke kategorier af oplysninger vi behandler og om dine rettigheder.

Som dataansvarlig organisation ligger databeskyttelse os meget på sinde. Vi værner om de personoplysninger, som vi håndterer. Vi sikrer os, at vi lever op til databeskyttelseslovgivningen.

Vi giver de personer, som vi behandler oplysninger om, informationer om vores databehandlinger og om de rettigheder, som man har registreret.

Denne privatlivspolitik omfatter vores behandlinger af personoplysninger, som sekretariat for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) - herunder hvordan vi håndterer dine oplysninger, når du sender en ansøgning til fonde på praksisområdet.

Hvem vi er - og hvordan du kan kontakte os?

Den dataansvarlige identitet og kontaktoplysninger: 

Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
CVR-nr. 55832218
Tlf: +45 3529 8100
E-mail: regioner@regioner.dk
Web: www.regioner.dk

Kontakt til vores databeskyttelsesrådgiver (DPO):

Vi har en databeskyttelsesrådgiver, som hjælper med at sikre høj databeskyttelse i vores virksomhed.

Hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på følgende måder:

  • På e-mail: Skriv til: regioner@regioner.dk

Husk at almindelig e-mail ikke er en sikker kommunikation. Skriv ikke noget i din e-mail, som er privat eller følsomt, eller som du i øvrigt synes skal beskyttes.

Danske Regioner er i færd med at etablere en e-boks formular.

  • Ved brev: Skriv til: Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 21 København Ø. 

Vores behandlinger af personoplysninger

Kategorier af personoplysninger

De oplysninger, som vi behandler i forbindelse med ansøgninger til fonde på praksisområdet, kan omfatte:

  • Almindelige personoplysninger, herunder;
    • Dine identitets- og kontaktoplysninger, herunder adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
    • Oplysninger, herunder om dine ansættelsesmæssige forhold, der indgår i vores korrespondance med dig og din eventuelle repræsentant samt eventuelle eksterne parter, som bliver hørt i sagen. 

Formål og retsgrundlag

Når vi behandler oplysninger forbindelse med ansøgninger på praksisområdet, kan vi have følgende formål:

  • Danske Regioner forbereder som sekretariat for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) sager om ansøgninger om støtte til efteruddannelses- eller forskningsformål. Behandlingen af personoplysninger sker dels som led i udformningen af forslag til bestyrelsen for fonden, dels i forbindelse med efterfølgende korrespondance og modtagelse af det afsluttende regnskab på projekterne.
  • Statistiske formål (herunder statistik over vores sagstal og sagsbehandlingstider).

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger som sekretariat for RLTN er:

  • Retsgrundlaget for vores indsamling og registrering af de øvrige personoplysninger er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f) om behandlinger, som er nødvendige for en legitim interesse, der ikke overstiges af hensynet til de personer, som en myndighed eller organisation behandler oplysninger om. Den legitime interesse, der begrunder behandlingen, er hensynet til at få sagerne tilstrækkeligt oplyst, så afgørelsen kan træffes og eventuel efterfølgende opfølgning kan fuldføres. 
  • Retsgrundlaget for behandling af oplysninger om ansættelsesforhold er en legitim interesse, der udspringer af lovgivning eller kollektive overenskomster, og som ikke overstiges af den registreredes interesser, jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 2. 
  • Videregivelse af oplysninger om dig vil kunne ske under iagttagelse af behandlingsreglerne i databeskyttelseslovgivningen og anden dansk lovgivning. Vi vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om videregivelsen kræver dit udtrykkelige samtykke, eller om videregivelsen kan ske på andet retsgrundlag. 
  • Retsgrundlaget for vores databehandlinger udelukkende i statistisk og videnskabeligt øjemed er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e) om behandlinger, som er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.

Kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader personoplysninger til følgende kategorier af modtagere:

  • Bedømmelsesudvalg, som vurderer ansøgningerne
  • Udvalgets medlemmer i fonden
  • Fonden
  • Vores databehandlere på grundlag af databehandleraftaler

Sletning

Danske Regioner følger forvaltningsretlige principper i sin sagsbehandling. For at kunne dokumentere vores sagsbehandling og for at kunne leve op til vores forpligtelser til at give aktindsigt mv., har vi vurderet, at det er nødvenligt at gemme alle personoplysninger i op til 10 år fra sagens afslutning. 

Dine rettigheder

Du har efter lovgivningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Disse rettigheder er beskrevet nærmere på: www.regioner.dk/services/om-danske-regioner/datapolitik.

Hvis du ønsker at få adgang til oplysninger om dig, få dem rettet eller slettet, eller gøre indsigelse mod vores databehandling, undersøger vi om det er muligt og giver dig svar på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter at vi har modtaget din henvendelse.

Du kan gøre brug af dine persondatarettigheder ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst i denne politik.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de rettigheder for personer, som en myndighed eller organisation behandler oplysninger om. Du kan finde vejledningen på www.datatilsynet.dk.

Hvis du vil klage

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

NB! Du kan skrive til Datatilsynet via Digital Post på Borger.dk, hvor fremsendelsen af din henvendelse sker sikkert (krypteret). Vi anbefaler, at du bruger Digital Post, hvis din henvendelse indeholder fortrolige eller følsomme personoplysninger.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Tina Vester Jensen,
Seniorkonsulent/teamleder
T 3529 8409
M 2747 2195
E tvj@regioner.dk
TVJ.png
Her finder du:

Ansøgningsskema og support

Du skal oprette en profil på Efond for at tilgå ansøgningsskemaerne. Vær opmærksom på at vælge den rette fond og skema ved oprettelse af ansøgning.