Fond for forskning, kvalitet og uddannelse i fysioterapipraksis
Fonden for Forskning, Kvalitet og Uddannelse i Fysioterapipraksis – også kaldet Fysioterapipraksisfonden – er etableret af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter med det formål at styrke forskning, kvalitet og uddannelse i fysioterapi med relevans for praksissektoren og den faglige udvikling af området.
Fysioterapipraksisfonden uddeler hvert år midler til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter inden for fysioterapi i praksissektoren samt til videreuddannelse af praktiserende fysioterapeuter.
Projekterne skal være af betydning og vigtighed for praktiserende fysioterapeuter og den faglige
udvikling af fysioterapipraksissektoren.
For 2024 – 2027 er følgende prioriterede områder blevet besluttet af fondsbestyrelsen:
- Implementeringsforskning - fra grundforskning til praksis.
- Følgeforskning på overenskomst aftalte indsatser i fysioterapipraksis, fx strukturerede forløb indenfor de diagnoser, som der er aftalt forløb for i den nye overenskomst.
- Digital understøttelse og omstilling i fysioterapipraksis, og hensigtsmæssig brug af digitale værktøjer i fysioterapipraksis med henblik på at sikre mest mulig effekt i behandlingen.
- Samfundsøkonomiske effekter i fysioterapipraksis.
Herudover finansierer fonden med tre mio. kr. årligt Enhed for Kvalitet, som varetager de udviklingsprojekter, der er aftalt i overenskomsten.
Læs mere:
- fysio.dk/fafo/fonde/praksisfonden
- Vedtægter for Fond for forskning, kvalitet og uddannelse i fysioterapipraksis
Ansøgningsfrister
I menuen til venstre finder du ansøgningsprocedurer, vejledninger og adgang til det elektroniske ansøgningsskema.
2. ansøgningsrunde 2024 er lukket. 1. ansøgningsrunde 2025 åbner for ansøgning primo januar 2025.